311 56 369 info@ugorelate.dk

Lørdag formiddag tager jeg en tur tilbage til barndommen.

Tilbage til den fugtige, kolde luft i stalden og tilbage til den lokale ridehal, hvor nyudsprungne, små ryttere iført cykelhjelme stolt bumper rundt på ryggen af umanerligt tålmodige rideskoleponyer.
Tilbage til barndommen og tilbage til den særlige duft af spåner, foder, halm og ikke mindst hestepærer.

De af jer der har tilbragt tid i en hestestald ved, at hestepærer kan “dufte” – selvom det skriger mod al fornuft 🤣.

Som barn på Farverhus i Aabenraa bor jeg ikke mere en 500 m fra Sønderskov Rideskole.
Jeg er ikke mere end 3 år, da jeg første gang bliver placeret på Twiggy – mine søstres hvide pony.

Utallige gange er jeg blevet bidt, trådt på, kastet af og jeg har også været indehaver af et hesteskoformet meget blåt mærke på højre balle. Mange gange har jeg haft små frostsprængninger i kinderne, og jeg husker kuldestødet i fødderne, når man hopper af hesten om vinteren, som var det igår.

Hvad er det så der gør, at jeg husker tilbage på den tid som helt fantastisk?

Jeg huske alle de gange jeg tramper afsted på cyklen gennem mudderet i Sønderskoven – syngende og med bobler i maven. Helt ekstatisk for at komme op til hesten, der vrinsker, når den hører mig på staldgangen. Helt fantastisk!

Jeg har utallige mange gode minder fra stalden, fra ridehallen, skoven og fra militarybanen.

Forbindelsen mellem mig og hesten er unik. På hesteryg handler det (også) rigtigt meget om #kommunikation og #relationsskabelse.

Hvis du ikke kalibrerer hestens og din kommunikation, bliver det aldrig en succes. Den mærker intuitivt dit humør og dine følelser, og det sætter sig i hesten, og påvirker det, I udretter sammen.

SÅ meget af min dannelse som menneske er foregået her.

Kommunikation i erhvervslivet

Er der andre end mig, der ser en parallel til kommunikation og samarbejde i erhvervslivet? Måske det heller ikke er for sjov, når man bruger metaforen “pisk eller gulerod”, selvom den er noget forsimplet i en leder/ medarbejderrelation.

Jeg håber, at mit besøg på rideskolen giver ridelyst hos min ældste dreng, Liam på 9, så han kan få lige så mange lykkelige minder, og ikke mindst dannelse der fra som jeg selv.

%d bloggers like this: