UgoRELATE afholder kurser om emner, hvor ledelse og relationsskabelse er den røde tråd.
For at bevare en tæt og hyggelig stemning med læring i højsædet, er der en begrænsning på 15 deltagere på hvert kursus. Kurser afholdes i Kolding og oprettes, når der er minimum fem deltagere.

"Kør din møder som en prof"
Dato ikke fastlagt endnu
Du tager din 6-årige søn med ned til isskiltet og siger generøst:
“Så skat, nu må du vælge dig en is…”,
hvorefter barnet selvfølgeligt vælger Guldhornet – den is med flødebolle i toppen til 36 kr. Forskrækket siger du;
“åh altså du skal nok vælge en is fra den nederste del af kortet – de koster lidt mindre”.
Forestil dig skuffelsen i drengens øjne.
Historien beskriver essensen i facilitering. Du skal kun facilitere de beslutninger, som deltagerne har mandat til at tage. Hvis du ikke er klar til at lade dem vælge (næsten) frit på iskortet, er facilitering ikke den rette vej at gå. Omvendt er der utroligt meget energi og engagement i at inddrage medarbejderne i udviklingsarbejde mv.
UgoRELATE afholder endags-kurser for ledere og HR professionelle i facilitering. Her får du muligheden for at dykke endnu mere ned i konkrete værktøjer til facilitering og proces-design, så du bliver klædt på til at køre mere levende og effektive møder i jeres organisation. Møder, der skaber engagement.
Kurset foregår i Kolding og varer 6 timer og er programsat fra kl. 9-15. Når jeg har minimum fem deltagere, fastlægger jeg datoen.
Når I stiller med minimum fem deltagere, er der også mulighed for at afholde virksomhedshold.
Investering pr. deltager: kr. 3.500 + moms. inkl. forplejning.
Tilmeld dig herunder
