Ja faktisk er jeg helt tosset med det!
Gør du det også?
Aftaler kaffemøder og skaber nye relationer?
Det giver mig så meget energi, inspiration, ny viden og ikke mindst livsglæde. Både at modtage feedback og hjælp, men også at give feedback og inspirere den anden vej får min passion til at boble over.
Kl. 10:30 torsdag møder jeg Kim Lassen, Indehaver af IT & Co (En It virksomhed i Rødekro).
Kim og jeg mødtes første gang i mandags til netværksmøde med Work-Live-Stay på Folkehjem i min hjemby Aabenraa, hvor vi falder i en ”pausesnak”. En pausesnak er i sin natur meget kort – og den smagte af mere. Og det var Kim heldigvis enig i.
I dag er rammerne så hyggelige Cafe Tobbers i Kolding. Her er der varmt, retrohyggeligt med hæklede puder i alle afskygninger, og colaen koster kun en flad 10´er. En passende scene for et kaffemøde – der hurtigt forvandles til et ”varmkakaomeddethele”møde – vejret er lige til det.
Det der bare lige skulle være et møde, bliver til knap tre timers snak, hvor vi vender vrangen ud på hjertebarnet UgoRELATE. Særligt stiller vi skarpt på hvordan, jeg skaber værdi for SMV-segmentet (Småogmellemstorevirksomheder), som Kim jo er repræsentant for.
At møde en fyr som Kim Lassen, der i den grad har sine værdier for ledelse, passion og ordentlighed på plads er utroligt livsbekræftende. Han er forretningsorienteret, og han går op i at skabe værdi for sine kunder, og han er mindst lige så passioneret for at skabe trivsel for sine medarbejdere – og også for at skabe og bevare sin egen arbejdsglæde.
Var jeg IT nørd på jagt efter mit næste spændende job, ville IT og Co i Rødekro med garanti modtage en uopfordret ansøgning. Jeg glæder mig til at løfte sløret for de ydelser, jeg kommer til at tilbyde SMV´erne.
Kan mærke helt ind til benet, at det bliver super godt!
Cliff hanger – I know…
#UgoRELATE #Ledelse #Relationer #Employerbranding #Personligkommunikation #Rekruttering #Coaching #Passion #Arbejdsglæde