Lækker nok?
Lækker nok til at tiltrække og rekruttere de dygtigste folk?
Oplever I, at I må sige nej (!) til kunder? At gå glip af indtjening?
Fordi I simpelthen ikke har hænder/ hjerner nok?
Ledigheden i Danmark er på sit laveste i mange år, og særligt oplever vi flaskehalsproblemer. Det betyder, at når I mangler folk, skal I rekruttere blandt de folk, der allerede er i job.
Dét kræver, at jeres virksomhed er lækker. Fristende. Næsten uimodståelig.
Hvad gør din virksomhed lækker?
Kunne man så spørge.
Det står for min egen regning at påstå, at en lækker virksomhed er en virksomhed med god trivsel og høj arbejdsglæde.
Bonusinfo 1: Forskning viser i øvrigt, at virksomheder med glade ansatte klarer sig op til dobbelt så godt på bundlinjen.
Bonusinfo 2: Mere arbejdsglæde kan drastisk reducere sygefravær og personaleomsætning.
Så – what´s not to like?
Hvad giver arbejdsglæde?
Kunne man så spørge.
Forskning viser, at følgende parametre er i spil:
- Der skal være mening i opgaverne – man kan se sig selv og sin funktion i en større sammenhæng – med et højere formål, og at man gør en forskel for nogen.
- Man skal have en god relation til sine kolleger. Både fagligt og socialt er det vigtigt med nogle at spille sammen med.
- Man skal kunne skabe resultater – på den ene eller anden måde.
- Man skal have en fornemmelse af at være god – god nok – til det man er ansat til.
- Der skal være en god balance mellem fritid og arbejdsliv. Vi er hele mennesker.
- Man har brug for god ledelse. Her er det især relationen til lederen og tilliden medarbejder og leder imellem, der er vigtig for, at man føler sig set og hørt og kan præstere.
- Der er brug for indflydelse og medbestemmelse i opgaverne. Det øger ejerskabet for løsningen og giver øget motivation.
Kilde: Krifa.dk
Hvad hjælper det, at din virksomhed er lækker, hvis ingen ved det?
Hos UgoRELATE hjælper jeg jer med at skabe en lækker virksomhed, og jeg hjælper jer også med at lægge en strategi for, hvordan I fortæller jeres omgivelser, at I er den fedeste virksomhed at arbejde for.
Når I arbejder med at højne arbejdsglæden, øger I chancen for, at de allerdygtigste tager en bid af JERES kage – på den gode måde. Og I kan sige JA til kunder. JA til indtjening!
Det handler om relationer. Om kollegernes interne relationer, om lederens evne til at skabe gode relationer og om virksomhedens evne til at skabe en god relation til omverden.
De bedste hilsner
Pernille C. Norbeck
Læs mere her
#UgoRELATE #Arbejdsglæde #Relationer #Ledelse #Employerbranding #Personligkommunikation #facilitering